17. december 2007

Uge 11: Opsamling

Fik du løst alle opgaverne? Eller har du et hængeparti eller to? Nu er ugerne kommet hvor den står på opsamling og afslutning, så du kan nå at vise, at du har gennemført programmet.

Vi håber at der var nogle af de 23 ting, du kunne bruge, både på arbejdet og måske også privat? Målet med de 23 ting var at du skulle blive fortrolig med "web 2.0-ordene" - lykkedes det mål?

På personalemødet i januar er den store lodtrækning blandt alle der har gennemført programmet.

Hvis du vil deltage i konkurrencen skal du være færdig senest den 28. januar.

Husk at du skal have fortalt om alle opgaverne i forløbet på din blog for at kunne være med i lodtrækningen. Du må dog gerne slå flere opgaver sammen i samme indlæg.

Egedal Bibliotekernes 23 ting bliver på nettet. Så har du hele tiden mulighed for at komme tilbage og få genopfrisket det du ikke kan huske. Du kan vælge at lade din blog blive, du kan også vælge at slette den. Find vejledningen til, hvordan du sletter din blog her.

Husk! Du må ikke slette din blog før efter personalemødet den 30. januar.

Opgaver:

Fortæl i din blog, om du føler dig fortrolig med web 2.0.

Nu er du nået i mål og der var ingen, der fik ødelagt internettet i processen.