9. september 2007

Vejledning til mp3-afspiller

Før du slutter din mp3-afspiller til din pc, er det vigtigt at du først installerer softwaren som følger med! Dette kan godt tage noget tid!
(I Stenløse og Ganløse er det kun Tina og Thomas, som har lov at installere softwaren!)

Når softwaren er installeret på din PC, kan du tilslutte din mp3 afspiller med det medfølgende USB-stik. Herefter skal mp3-afspilleren oplade en times tid inden du kan bruge den første gang. (Knapperne på mp3-afspilleren blinker blåt mens den oplader).

I bunden af mp3-afspilleren tilsluttes høretelefon. Usb-stikket tilsluttes også i bunden af mp3-afspilleren og bruges til at forbinde mp3-afspilleren med din pc, så du kan overføre musik, billeder mm., samt til at oplade batteriet.

På venstre side af mp3-afspilleren findes tænd/sluk/lås knappen, som hvis du fører den ned hhv. tænder eller slukker mp3-afspilleren, og hvis du fører den op fungerer som tastelås. Hvis mp3-afspilleren er tændt skal denne knap stå i midterste position for at du kan skifte mellem numre, samt skrue op og ned for lyden.

Volumen styres på mp3-afspillerens højre side.

Selve styringen af musikafspilningen, samt mp3-afspillerens menusystem styres af de 2 store knapper på forsiden, samt det lille joystick i midten af mp3-afspilleren. Det letteste er at prøve sig frem her.

Når mp3-afspilleren er ladt op, kan du se den er tilsluttet din pc, hvis du klikker dig ind på "Denne computer", under bærbare enheder. Hvis du klikker dig ind på mp3-afspilleren, kan du se en mappestruktur ligesom i windows. Der er allerede oprettet diverse mapper (music, pictures, video mm.)

I mappen Music, er det meningen at du skal lægge dine musikfiler ind. Der er forskellige måder man kan gøre dette på. Man kan bla. gøre det ved hjælp af Windows Media Player, eller den software der følger med mp3-afspilleren. Eller den helt enkle ved at trække musikfilerne fra din pc over i Music-mappen, på den måde du kender fra Windows.

Hvis du har fulgt vejledningen til Bibliotekernes Netmusik og har mappen med musikfiler liggende på dit skrivebord, kan du nu kopiere dem over i Music-mappen på din mp3-afspiller.

Herefter kan du pille mp3-afspilleren fra din computer, og høre din downloadede musik overalt.

God fornøjelse!

Ingen kommentarer: