På VodPod er der mulighed for at lægge en widget på din blog. En widget er en lille programstump, der henter informationer fra en service - i dette tilfælde VodPod - og viser dem f.eks. på en hjemmeside eller i sidebaren på en blog.
Du skal have to browsere åbne for at gøre det; en med VodPod og en med din blog.
På VodPod er der helt nede i bunden til højre et link, "Widgets". Klik på det. Du kommer nu til "Set up your widget". Udfyld skemaet. Under "Blog or Website" skal du vælge Blogger. Når du har udfyldt skemaet, skal du klikke på "Create". I højre side af billedet bliver der nu indsat en lang kode. Klik på koden, så den bliver markeret, og højreklik så og vælg "Kopier".
Gå nu over i det andet browservindue og klik dig ind til din blogs skabelon. Du kan finde den via et link, der hedder "Layout", i dit betjeningspanel, eller som et af de store faneblade når du er inde i den del af systemet, hvor du også kan skrive nye indlæg. Klik på "Tilføj et sideelement". Du skal bruge det side-element, der hedder HTML/JavaScript. Klik på den blå knap med ordene Føj til Blog for at få side-elementet sat ind. Nu skal du bruge den kode, du kopierede for lidt siden. Giv side-elementet en titel og kopier hele kodestumpen ind i tekst-feltet. Klik så på den knap, hvor der står "Gem ændringer". Gå ind på din blog og se, hvordan det ser ud.
27. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jamen så fik jeg da også prøvet det. Spændende.
Send en kommentar